Boglige fag
Aabybro Efterskole er åben for alle elever uanset bogligt niveau. Vi formår både at give dig et løft hvis du har svært ved nogle fag - og vi giver dig udfordringer, hvis du er særlig dygtig i nogle fag.
Boglige linjer
Elever i 10. klasse skal vælge en boglig linje med et bestemt fokus ud fra deres primære interesse - her kan man vælge mellem:
International - hvis man er særlig interesseret i sprog - især tysk/engelsk. Tysk er obligatorisk.
Kultur og Samfund - hvis man er mere til debat, historie, samfundsfag og medier.
Science - hvis man er mere til naturfag og matematik - fysik/kemi er obligatorisk.
Antallet af lektioner i de forskellige fag afhænger af valget af boglig linje.
Elever i 8. og 9. klasse går i Aabybro Ny 9'ende. Her er fokus især på at gøre eleverne klar til de afsluttende prøver og samtidig at forberede dem til at blive studerende frem for elever. Elever i 8. kl. indgår i 9. klasserne, men går ikke til afsluttende prøver - men har i stedet prøveeksamen i de forskellige fag.
Elever der har særlige faglige udfordringer eller af anden grund ikke kan følge undervisningen i en almindelig klasse har mulighed for at blive en del af fokusområdet - faglig fokus. Her arbejdes der især med de grundlæggende færdigheder med hovedvægt på dansk, matematik og engelsk. I faglig fokus er der typisk 8-14 elever i en klasse og støttelærer i flere lektioner. Det kræver en afklarende samtale for at blive optaget i faglig fokus.
Pædagogik
Vi bruger det størst mulige repertoire af pædagogiske redskaber for at give hver elev passende udfordringer.
- Niveaudeling
- Læringsstile
- Cooperative learning
Afsluttende prøver
Hvis du er 10. klasses elev har vi en klar forventning om, at du går op til folkeskolens afsluttende prøver til sommer.