Linjerejsen
Gymnastikken er bl.a. kendt for udlandsrejser med workshops, opvisninger og kulturelleudvekslinger. Derfor rejser vi hvert år syd på.
Springlinjen har de sidste par år, i samarbejde med danselinjen (Danselinje), valgt samme rejsedestination. Vi ser muligheder i at bruge netop disse to linjers forskelligheder og fællestræk til at planlægge og medbringe en fed og anderledes opvisning på rejsen. Vi afholder og deltager også i forskellige workshops.
Rejsen bæger præg af et kulturelt indspark, til de faciliteter eleverne normalt vis benytter sig af på efterskolen. Vi medbringer kun enkelte redskaber, der skal benyttes på nytænkende og kreative måder, for at opvisningerne kan lykkedes.
Destinationerne har de sidste år været Marrakech i Marokko eller Istanbull i Tyrkiet. Her har turen, i høj grad, taget os på spændende udflugter i landet, med bjergvandring, moskéer, bådturer og meget andet - men det helt unikker ved disse turer, er uden tvivl besøgene og opvisningerne på skolerne. En uforglemmelig og enestående oplevelse, der er værd at tage med.
Læs også mere på 6 timers linje, Linjetur, Konkurrencer, Elitespringlinje, Springsikker og Trænerne