AABYBRO EFTERSKOLE ​"Den lille skoles tætte fællesskab, den store skoles mange muligheder"

College

Drømmer du om et efterskolelignende studie- og ungdomsmiljø mens du går i gymnasiet?

- Så kan Aabybro College være muligheden for dig!

Hvordan bor man?

I kan vælge at bo på 1, 2 eller 3-personers værelse. College-eleverne har egen opholdsstue med bordfodbold, pool-bord og alt hvad du ellers kan ønske dig.

​Studiemiljø

Det vigtigste ved at bo på college, er du selv med til at skabe – et sjovt, hyggeligt, spændende og levende studie- og ungdomsmiljø.

Vi bidrager med nogle rammer i form af faciliteter og resten er noget som opstår, når vi sammen laver og deltager i arrangementer eller bare slapper af og hygger os sammen.

​Faciliteter

Desuden så står efterskolens faciliteter efter nærmere aftale til rådighed for college-eleverne også. Her har vi alt fra fx fantastiske fitness-faciliteter, musiklokale, spritnyt springcenter og idrætshal.

I nogle perioder er de reserveret udelukkende til efterskolens elever, på andre tidspunkter deles I om dem og endeligt så er der også tidspunkter hver aften hvor de er reserveret udelukkende til college-eleverne.

​Aabybro by

Du kommer til at bo i en by med masser af muligheder for aktiviteter og foreningsliv samtidig med at der er fremragende busforbindelser til Aalborg. Svømmehallen som ligger i det helt nyrenoverede DGI-Hus står også til din afbenyttelse under fordelagtige vilkår.

​Mentor-ordning

Alle college-elever får tilknyttet en medarbejder som man mødes med ca. en gang om måneden eller efter behov. I kan tale om personlige forhold, livet som college-elev, din uddannelse eller din sport. Hvis muligt vil vi prøve at tildele dig en mentor som har kendskab til din sport.

​Mad og drikke

Fuld forplejning i hverdagen er en del af opholdet på Aabybro College. Der står morgenmad fremme i spisesalen hver morgen samt mulighed for at lave en madpakke til dagen. Om aftenen er der mulighed for at spise i spisesalen sammen med de andre college-elever.

I weekender kan du vælge at tilkøbe en weekendpakke som du selv styrer hvornår du spiser ”hjemme” hos dig selv i Collegebygningen, så du er helt frit stillet i forhold til spisetider.

Lektiehjælp

Hver aften kan du i et vist omfang få hjælp til dine lektier.

​Pris og optagelse

Det lyder utroligt, men du bestemmer faktisk selv prisen… billigste løsning er 1955,- kr/måned og dyreste løsning er 3600,- kr/måned.

Prisen afhænger af 3 faktorer

·​Hvor mange bor på værelset? 1, 2 eller 3 personer?

·​Kan vi i perioder råde over dit værelse hvis vi har et særligt arrangement, så betaler vi gerne for det i form af rabat?

·​Og sluttelig hvor tit gør du brug af weekend-mad-ordningen?

For at kunne bo på college skal du først have været til en optagelsessamtale. 

Kontakt os på info@aabybroefterskole.dk eller tlf. 98 24 10 99, vi glæder os til at møde dig - og udleve drømmen sammen med dig!

NYHEDER!

Nye linjer på AAE fra 2019/20

GOLF

​Vi starter en golflinje på AAE fra skoleåret 2019/20. Få mere info her ved at klikke på "golf-linjeknappen".​

HÅNDBOLD for DRENGE

​Efter nogle succesrige år med kun pige-håndbold åbner vi nu fra 19/20 også muligheden for drenge at vælge håndbold-linje.​

Kom på RUNDVISNING
​Næste Åbent Hus på skolen er onsdag den 28. november.​

Kontakt kontoret og meld dig til - eller se de andre datoer under Kontakt

Jubilardag 16/3-19

​Find her invitationen til næste års jubilardag. ​

Aabybro Efterskole vinder DM i fodbold for piger. Læs mere her ...

Kontaktinfo

​Aabybro Efterskole

Højskolevej 7
​9440 Aabybro
CVR: 22804553

Tlf.: 98 24 10 99
E-mail: info@aabybroefterskole.dk

​Nyttige links

Forældreintra »​

Youtube »

Fødevarestyrelsens kontrolrapporter »​​

​"Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange gode venner på én gang!"

Samarbejde

Skolen for dig