Ny elev?​

Tilmelding »

Book besøg »

​"Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange gode venner på én gang!"

Præsentation af Aabybro Efterskole

Aabybro Efterskole er en almen efterskole, hvor vi arbejder ud fra et grundtvigiansk livssyn og en demokratisk grundholdning. Gennem dette søger vi at give eleverne livsmod og livsoplysning, og gøre dem til aktive medborgere i såvel det nationale som det internationale samfund.

Skolen har 40 medarbejdere og 220 elever. Eleverne er fordelt på 8., 9. og 10. klasse, hvor elever i 8. klasserne integreres i 9. klasse, men ikke går til afgangsprøve. I 10. klasse afsluttes alle valgte boglige fag med en prøve.

Skolen ligger i Aabybro by med ca. 6000 indbyggere - ca. 20 km nordvest for Aalborg og 15 km fra Vesterhavet ved Blokhus. Trafikalt set er Aabybro et knudepunkt og har ca. 170 daglige afgange med lokale busforbindelser – der er ca. 4 afgange til Aalborg i timen.

Skolen har gode fysiske rammer og faciliteter. Elevernes værelser er renoveret løbende over de seneste 5 år, ligesom der er bygget nyt springcenter (2012). Herudover har skolen en lækker spisesal, foredragssal, gymnastiksal, idrætshal med fuldt mål, fodboldbane, beachvolleybane og en række faglokaler. I oktober 2013 blev et nyt fitnesslokale taget i brug som er udvidet i 2015 og yderligere suppleret med en hel sal kun til CrossFit fra 2016. 

Skolen lægger vægt på at udbyde en boglig undervisning af høj kvalitet tilpasset den enkelte elev. Alle elever har desuden obligatoriske lektioner i gymnastik og dans. Derudover er der hver dag fællestimer og -sang. I den boglige undervisning skal alle elever vælge et bogligt fokusområde - som man I perioder af året vil fordybe sig i. Disse er international (sprog), science (naturfag) og samfund (historie, kultur, politik og medier).

Herudover udbyder vi en bred vifte af valgfag inden for musik, kreative og praktiske fag samt idræt – også her er der høj kvalitet. De seneste år har især idrætsfagene fyldt meget på skolen.

Alle elever skal fordybe sig i et af følgende 3 hovedområder:

AAE SPRING & PERFORMANCE - Hele Nordjyllands Gymnastikefterskole

Her er muligheden for at komme på en gymnastikefterskole, hvor der udbydes linjefag inden for dans, rytme, performance eller spring og parkour - disse kan kombineres med forskellige gymnastiske valgfag, hvis man ønsker dette.

AAE FODBOLDEFTERSKOLE - bredde & elite

Danmarks eneste deciderede fodboldefterskole, hvor der er udfordringer på alle niveauer, hvis bare du brænder for fodbold. Fodboldefterskolen har et elitesamarbejde med regionens førende klubber AaB og Fortuna Hjørring. Som elev kan man vælge mellem fodboldlinjen og målmandslinjen - der er ca. 35 piger og 55 drenge på fodboldefterskolen.

AAE SPORT & IDRÆT

Her kan du vælge mellem 4 forskellige idrætslinjer. Jyllands første og eneste rene ski- & boardlinje, svømning for både begyndere og øvede, fitness for dig der er nysgerrig på mange forskellige træningsformer og pigehåndbold, hvor vi samarbejder med Aabybro HK.

Der tilstræbes en mangfoldig elevgruppe. Vi ønsker således at påtage os et socialt ansvar ved bl.a. også at kunne rumme ressourcekrævende elever og elever med anden etnisk baggrund end dansk, men også elever, der er en del af elitemiljøer. Vi ser denne forskellighed, som en stor styrke i den enkeltes menneskelige udvikling.

Samværet mellem unge og voksne er af helt central betydning for skolens dagligdag, hvor

oplevelser og traditioner er vigtige brikker i arbejdet med eleverne. Vi er gode til at

gennemføre anderledes dage, emneuger og ekskursioner og disse prioriteres højt, idet de er af stor betydning for sammenholdet på det enkelte elevhold. Samtidig er vi meget opmærksomme på vigtigheden af at have en fast struktur i hverdagen og ikke lave alt for mange opbrud.

Skolen er velrenommeret og har pt. ingen ledige pladser i skoleåret 2017-18. Der er stor efterspørgsel i skoleåret 18/19, så vil du sikre dig en plads, er det en god idé at sende en indmeldelse allerede i dag. Vi forventer, at der er fuldt hus til skoleåret 18/19 i september 2017 - men den første linje har fx allerede meldt fuldt optaget.

C​

​KOMMENDE ARRANGEMENTER

​​22/9 Nordjyske Mesterskaber i efterskolefodbold - i Thisted

23/9 Bedsteforældredag

24/9 Efterskolernes Dag 13:00 - 17:00
- kom og besøg os!

​14/10 Ski- & boardlinje på første tur i sneen til Pitztal i Østrig

Aabybro Efterskole

​Højskolevej 7

9440 Aabybro

Tel. +45 98 24 10 99

E-mail: info@aabybroefterskole.dk

Vi samarbejder med​