Ny elev?​

Tilmelding »

Book besøg »

​"Jeg havde aldrig troet at man kunne få så mange gode venner på én gang!"

Præsentation af Aabybro Efterskole

Aabybro Efterskole er en almen efterskole, hvor vi arbejder ud fra et grundvigiansk livssyn, en kristen livsopfattelse og en demokratisk grundholdning. Gennem dette søger vi at give eleverne livsmod og livsoplysning, og gøre dem til aktive medborgere i såvel det nationale som det internationale samfund.

Skolen har 38 medarbejdere og 180 elever. Eleverne er fordelt på 8., 9. og 10. klasse, hvor elever i 8. klasserne integreres i 9. klasse, men ikke går til afgangsprøve. I 10. klasse afsluttes alle valgte boglige fag med en prøve.

Skolen ligger i Aabybro by med ca. 7000 indbyggere og ca. 20 km nordvest for Aalborg og 15 km fra Vesterhavet ved Blokhus. Trafikalt set er Aabybro et knudepunkt og har ca. 170 daglige afgange med lokale busforbindelser – der er ca. 4 afgange til Aalborg i timen.

Skolen har gode fysiske rammer og faciliteter. Elevernes værelser er renoveret løbende over de seneste 5 år, ligesom der er bygget nyt moderne fysiklokale (2009) og stort springcenter (2012). Herudover har skolen en lækker spisesal, foredragssal, gymnastiksal, idrætshal med fuldt mål, fodboldbane, beachvolleybane og en række faglokaler. I oktober 2013 blev et nyt fitnesslokale taget i brug og i 2014 et stort moderne klasselokale samt nyt kontor og lærerarbejdspladser.

Til skolen er endvidere knyttet 4 lærerboliger heraf en forstanderbolig.

Skolen lægger vægt på at udbyde en boglig undervisning af høj kvalitet tilpasset den enkelte elev - vi arbejder med forskellige måder at organisere vores hold - herunder niveaudelt undervisning. Alle elever har desuden obligatoriske lektioner i gymnastik og dans. Desuden er der hver dag fællestimer og -sang. I den boglige undervisning er der yderligere mulighed for at fordybe sig ved at vælge enten de internationale klasser eller science-klassen.

Herudover udbyder vi en bred vifte af valgfag inden for musik, kreative og praktiske fag samt idræt – også her er der høj kvalitet. De seneste år har især idrætsfagene fyldt meget på skolen – hvor eleverne bl.a. har mulighed for at specialisere sig i linjefagene: fodbold, rytme/dans, ski/board og spring.

Skolen tiltrækker mange fodboldelever, og har på dette område et elitesamarbejde med AaB A/S og Fortuna Hjørring.

Der tilstræbes en mangfoldig elevgruppe. Vi ønsker således at påtage os et socialt ansvar ved bl.a. også at kunne rumme ressourcekrævende elever og elever med anden etnisk baggrund end dansk, men også elever, der er en del af elitemiljøer. Vi ser denne forskellighed, som en stor styrke i den enkeltes menneskelige udvikling.

Samværet mellem unge og voksne er af helt central betydning for skolens dagligdag, hvor

oplevelser og traditioner er vigtige brikker i arbejdet med eleverne. Vi er gode til at

gennemføre anderledes dage, emneuger og ekskursioner og disse prioriteres højt, idet de er af stor betydning for sammenholdet på det enkelte elevhold. Samtidig er vi meget opmærksomme på vigtigheden af at have en fast struktur i hverdagen og ikke lave alt for mange opbrud.

Skolen er velrenommeret og har pt. ingen ledige pladser i skoleåret 2015-16. Der skrives på venteliste. I skoleåret 2016-17 er der pt. stor efterspørgsel og vil du sikre dig en plads på en af linjerne, er det en god idé at sende en indmeldelse allerede i dag.

C​

​KOMMENDE ARRANGEMENTER

​December
​3/12 Ski- & boardlinje på deres anden tur i sneen til Kitzsteinhorn i Østrig
​5/12 Juleklip-aften
​12/12 NM i badminton
​12-15/12 Internationalt fokus i Berlin

​Januar
9/1 ​NM i basket
​10/1 Efterskolernes Aften, 1800-2100 - kom og besøg os

Aabybro Efterskole

​Højskolevej 7

9440 Aabybro

Tel. +45 98 24 10 99

E-mail: info@aabybroefterskole.dk

Vi samarbejder med​